Hvorfor vælge botoxbehandling mod ansigtsrynker?

Botox er en meget effektiv og populær rynkebehandling mod dynamiske rynker i panden som bekymringsrynken samt smilerynker omkring øjnene. Man kan også anvende Botox til øjenbrynsløft.

Botoxbehandling er en medicinsk muskelafslappende behandling, der foregår ved at injicere Botulinum toxin type A i de ansigtsmuskler som forårsager rynkerne.

Nogle af årsagerne til at botox er en så populær kosmetisk behandling er først og fremmest en garanteret effekt med et hurtigt resultat. Derudover er det en kort og næsten smertefri behandling, som holder i 3-6 måneder.

Botoxbehandlinger behøver ikke at betyde et mimikfattigt udseende som ligner mere en maske end den personlighed du er.

På Klinik LookZ gør vi os umage i at anvende botox, så ens naturlighed bevares. Vi stiler mod et friskere og måske yngre udseende, som kun understøtter den du er.

Det afhænger af dosis hvorvidt botox skal lamme eller afslappe ansigtsmuskler. Man kan sagtens reducere rynker ved blot at give botox som muskelafslappende og derved bevare noget bevægelse. Selvom effekten er tydelig for dig vil dine omgivelser kun bemærke et mere friskt og glattere ydre.

Kontinuerlige botoxbehandlinger kan virke forebyggende for ansigtsrynker da ansigtsmuskulaturen svinder en smule og ansigtsmimikken vænner sig til ikke at anvende de muskler der bliver behandlet. 

Hvad er Botox og hvordan virker det?

Botulinum toxin type A er et protein som virker ved at blokkere frigivelsen af ​ neurotransmitten Acetylcholin som er en kemisk budbringer fra nerveceller.  Acetylcholin overfører normalt nerveimpulser til muskelceller, som får dem til at trække sig sammen. Uden acetylcholin, er nerverne ikke i stand til at sende et signal til musklen, hvilket resulterer i en svækket eller lammet muskel. Effekten af ​​Botox indsprøjtninger er begrænset til det område, der behandles, og fordi de nervefibre normalt regenerere efter et par måneder, er effekten kun midlertidig. Efter behandlingen tager det 3-5 dage før effekten indtræder. Der kan gå op til 14 dage før fulde effekt.

Botox skal gentages efter 3-6 måneder for at opnå fulde effekt. Din alder har betydning for hvor hurtigt nervefibrene regenerer.

Er Botox en sikker behandling?

Ligesom alle andre medicinske behandlinger kan der forekomme bivirkninger og komplikationer. Midlertidige blå mærker er den hyppigste bivirkning. Hovedpine kan forekomme, men aftager typisk indenfor 48 timer efter behandlingen. Andre bivirkninger omfatter hævelse, svimmelhed, mundtørhed, kvalme, følelsesløshed,  døsighed, hududslæt, og influenzalignende symptomer.

Komplikationer som lammelse i dele af ansigtet som hængende øjenlåg og pande er set, men dog meget sjældent.

Kontraindicerede personer til botoxbehandling

Kunder som er i blodfortyndende behandling kan ikke tilbydes botoxbehandling.

Gravide, ammende eller kvinder der forsøger at blive gravide tilbydes ikke Botoxbehandling.

Botoxbehandling på Klinik LookZ.

Book tid til forundersøgelse ved vores speciallæge Kenneth Finnerup på vores online Booking system.

Ved forundersøgelsen taler vi om hvilke ansigtslinier der ønskes behandlet. Det afhænger af rynkernes placering samt hvor dybe rynkerne er, om Botox er rette behandling for dig.

Ideel behandling mod rynker kan være en kombination af Botox samt filler-behandling

Der gives mundtlig og skriftlig information omkring behandlingen.
Se vores patientinformation omkring botoxbehandling her

Fra forundersøgelsen skal der gå mindst 2 dage før behandlingen kan finde sted, ifølge den nye bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen
Tag gerne en ven eller veninde med til forundersøgelsen.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinik LookZ på mail via kontaktsiden eller send os en SMS på 25737 007 - så vender vi tilbage

 

             Booking

Book en tid nu!